Lav din egen kaffe i bedste barista stil

Kaffe er indiskutabelt danskernes foretrukne varme drik, hvilket med andre ord betyder at vi danskere indtager en stor mængde kaffe i vores daglige virke. Fordi, hvem kan da fungere på arbejdspladsen uden at have fået sin morgen-, formiddag- og eftermiddagskaffe?

Netop når vi kigger på mængden af kaffe, som vi danskere indtager, så er det ret interessant at kvalitet ikke betyder så meget, som hvis vi sammenligner med andre drikke, herunder vin mfl. Der stilles høje krav til kvaliteten af vin og andre alkoholiske drikke, men kaffe synes vi at købe billigst muligt, hvor det ofte bliver den billige løsning fra det lokale supermarked.

Hvorfor ikke øge niveauet på din egen kaffe, sådan at du ikke nødvendigvis skal betale 55 kroner for din kaffe på Starbucks? Dette spørgsmål begynder flere og flere at stille sig selv, hvorfor at efterspørgslen efter kvalitetskaffe og herunder maskinerne til at brygge denne stiger. Salget af espressomaskiner har været stigende de senere år, som er en tydelig indikator på at vi begynder at værdsætte kvaliteten af en god kop kaffe, men desværre så kan en espressomaskine for mange mennesker være en relativ stor udskrivning, hvilket ikke giver alle muligheden for denne lækre oplevelse.

Alternativet til espressomaskinen

Hvis du stadig ønsker at have en lækker kvalitet i kaffen, så vil jeg anbefaler dig at du kigger nærmere på en fantastisk opfindelse: kaffekværnen til privatbrug. Med en kaffekværn i nogenlunde kvalitet kan du på ret kort tid i privaten kalde dig selv for barista.

Faktisk kan der være andre markante fordele ved at male din egen kaffe. Ikke nok med at kvaliteten indiskutabelt vil stige, så vil du formegentlig også opleve et markant mindre spild af kaffen, hvilket især kommer til udtryk hvis du lever selv. Det forholder sig nemlig sådan, at vi hælder rigtig meget kaffe i vasken, fordi at den traditionelle kaffemaskine ofte laver 4-6 kopper som minimum, som i mange tilfælde er mere end hvad man som enkelt person drikker.

Fordelen er derfor ret klar: hvis du nøjes med at male bønner, som passer til den ønskede mængde kaffe du gerne vil drikke, så vil du opleve en besparelse og et mindre spild på kaffebudgettet. Bedre kaffe og en besparelse – kan man ikke kun elske dette?

Vælg den rigtige kaffekværn

Hvis du allerede nu overvejer at købe dig en kaffekværn, så er det yderst vigtigt at du læser lidt op på de forskellige modeller inden køb, da der findes rigtig mange modeller – nogle bedre end andre. Den klassiske model er selvfølgelig at spørge i butikken efter den bedste kaffekværn, men så vil du kun blive præsenteret for modeller, som den pågældende butik har i sortimentet. En markant bedre løsning vil ofte være at du bruger internettet til din fordel og forsøger at læse nogle af de gode tests af kaffekværne, som virkelig kan give dig et godt indblik i hvilke modeller som er de bedste.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *