Tag til Berlins Opera og få en oplevelse for livet

Berlin er en af de mest populære storbyer i Europa, og det er der slet ikke noget at sige til. Byen har en helt speciel historie og kulturliv, der ikke kan opleves andre steder i verden. Byen er især kendt for de mange områder, der emmer af kultur og kunst. Når du tager til Berlin er det ikke for at sidde og glo hele dagen. Når du kommer til Berlin, skal du ud og opleve alle de små og spændende kroge af byen.

Hvis du drømmer om en rejse til Berlin, kan du læse med her og blive inspireret til hvad du kan opleve i den spændende storby. En af de ting, som du ikke må snyde dig selv for er at besøge en af byens tre store operahuse. Du vil få en oplevelse for livet. Når du er blevet inspireret og næsten ikke kan vente med at komme af sted, kan du finde flybilletter til Berlin lige her.

Ikke mindre end tre operahuse

Der findes ikke bare et, heller ikke to men hele tre store operahuse i Berlin. De tre store operahuse er Deutsche Oper Berlin, Komische Berlin og Staatsoper Berlin. Selvom du måske ikke lige er en person, der tit går i operaen, må du ikke snyde dig selv for den oplevelse, hvis du er i Berlin. Du kan få operaoplevelser i verdensklasse.

Deutsche Oper Berlin

Deutsche Oper blev indviet helt tilbage i 1912 og er derfor et operahus med en lang historie. Operahuset har plads til 2.000 publikummer. Under nazitiden blev operaen støttet af Hitler, hvilket betød at operahuset gennemgik en stor opbygning i 1935. Under krigen, helt præcist i 1943, blev operahuset bombet under et angreb af de allierede. Sidenhen blev bygningen genopbygget i 1961. Her fik operaen sit nuværende navn, der var en reaktion på opførelsen af Berlinmuren. Operahuset emmer altså af historie med sin centrale placering i Berlin. I dag kan du nyde nogle helt fantastiske forestillinger i den historiske bygning.

Komische Oper Berlin

Det næste store operahus i Berlin er placeret på Behrenstraβe og kun få meter fra Unter den Linden. Ligesom Deutsche Oper Berlin er dette operahus også et hus med en lang historie. Bygningen blev grundlagt i 1892 og åbnede under navnet Theater Unter den Linden. I dag kan du nyde store operaforestillinger, operetter og musicals i bygningen, men til at starte med fokuserede man primært på operetter. Bygningen blev, som så mange andre, skadet under 2. verdenskrig og har derfor gennemgået forskellige ombygninger gennem tiden. I dag kan bygningen rumme 1270 publikummer.

Staatsoper Berlin

Denne operabygning er en af Berlins ældste. Den preussiske konge Frederik den Store opførte bygningen i 1742. Ligesom de to andre operabygninger blev den gamle bygning udsat for store skader under 2. verdenskrig. Bygningen blev dog restaureret og genopbygget og genåbnede i 1955. Siden har alle kunne nyde store forestillinger i de historiske omgivelser. Den berømte komponist Richard Strauss var 1. kapelmester i den berømte opera.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *